Disponent til løsgods

Vi søger snarest muligt en disponent med erfaring inden for løsgods

Bulk-Transport A/S er et speditionsselskab, der disponerer kørsel af alle slags løs- og pallevarer. Kvalitet, service og højt aktivitetsniveau er nøgleordene hos os.
 

Jobbet

Vi løser stort set alle former for transport af palle- og løsgods. Geografisk dækker vi hele Danmark, og der er kun få transportopgaver, som rækker ud over landets grænser.
Vi er en afdeling i vækst, derfor søger vi snarest en disponent, der skal være med til at disponere biler i vores løsgods afdeling, samt have kontakt til chauffører og samarbejdspartnere. Du bliver en del af et energisk og godt team, som i fællesskab disponerer og løser afdelingens opgaver.
 

Om dig

Du har erfaring som disponent eller chauffør inden for kørsel med løsgods. Du lægger vægt på høj service og kvalitet, er omstillingsparat og kan håndtere travle perioder, med mange bolde i luften i et hektisk miljø. Du skal kunne bevare overblikket, samle trådene og stadig bevare den positive tilgang.


Du kan bringe dine faglige kompetencer i spil, og gøre en forskel for vores kunder.


Endvidere forventer vi at du:

  • Er struktureret og har ordenssans
  • Har gennemslagskraft og kan arbejde selvstændigt
  • Har flair for IT (Kendskab til Navision og Office pakken er en fordel – ellers sørger vi for oplæring)
  • Har en god geografi inden for landets grænser
  • Er en god kollega og teamspiller 

Hos Bulk-Transport A/S kan vi tilbyde en spændende og udfordrende stilling med gode løn- og ansættelsesforhold. Vores omgangstone er åben og uformel, og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje. Vi kan også tilbyde personalegoder såsom kantine, fitness, efteruddannelse m.m.
 

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Torben Danielsen på tlf. 2033 7273 eller økonomidirektør Johan Nielsen på tlf. 2033 7319 eller send din ansøgning via Ansøg senest den 28. oktober 2025.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Teaser: Kan du holde overblikket, samle trådende og bevare den positive tilgang?
Frist:
Kontaktperson:
Torben Danielsen Afdelingschef 20337273
Jobområde: Disponering
Stillingstype: Fuldtid/Fastansættelse
Geografisk placering: Syddanmark
Meldgaard Holding A/S
Askelund 10
6200 Aabenraa
Telefon: +45 74 33 72 00
Mail: meldgaard@meldgaard.com

CVR.: 10775833