Specialarbejder til Bladknæk

Meldgaard har i mange år sorteret og håndteret affald, jord og genbrugsprodukter. I dag har vi miljøcentre/modtageanlæg i bl.a. Kolding, Klintholm, Herning og posesortering i Aalborg. 
Afdelingerne har været igennem en kraftig udvikling med masser af nye aktiviteter i en spændende branche.

Hovedaktiviteterne på pladserne er håndtering af jord, have/park affald, organisk affald og øvrige affaldsfraktioner, der kommer ind på de forskellige pladser. 
Vi har en uformel omgangstone med gensidig respekt for hinanden og har med udgangspunkt fra kontoret i Kolding tæt kontakt med alle modtageanlæg samt vores hovedkontor i Aabenraa. Vi er et stærkt team med en ambition om at have tilfredse kunder og levere kvalitet hver gang.

Jobbet 
Vi søger en specialarbejder til vores miljøcenter på Bladknæk. Du vil komme til at beskæftige dig med kørsel af maskiner, sortering, kontrol af læs, operere vores presse samt alle forefaldende opgaver. Disse opgaver løses i samarbejde med formanden, samt et team af dygtige kollegaer. 
Du vil blive en del af et lille team, hvor vi er hurtige til at træffe beslutninger og få opgaverne løst. 
Stillingen er på 37 timer, og arbejdstiden vil ligge mellem kl. 07.00 – 16.00. 

Om dig 
Du har interesse og god forståelse for teknik samt maskiner og deres funktion. Dine hænder er skruet godt på, og du har erfaring med kørsel af entreprenør- eller landbrugsmaskiner. Du elsker nye udfordringer, er omstillingsparat, vil gerne lære nyt og er en fighter af natur. Du tager ejerskab i dit job og brænder for at gøre en forskel. 

Det er samtidig vigtigt at du:

  • Har kørekort B 
  • Truckkort 
  • Kendskab til ballepresse en fordel 
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig er en god teamplayer 
  • Har godt humør 
  • Er fleksibel 

Hos Meldgaard kan vi tilbyde en spændende og udfordrende stilling med gode løn- og ansættelsesforhold i en velkonsolideret familievirksomhed med over 55 års erfaring. Vores omgangstone er åben og uformel, og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje. 

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Larsen på tlf. 22 33 72 89. Eller send os din ansøgning via Ansøg senest den 7. april 2026. 
Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter processen når den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Teaser: Bliv specialarbejder på Bladknæk og få en hverdag med maskiner, ansvar og varierede opgaver. Bliv en del af et lille stærkt team med fart på.
Frist:
Kontaktperson:
Christian Larsen Driftsleder 22 33 72 89
Jobområde: Maskinfører
Stillingstype: Fuldtid/Fastansættelse
Geografisk placering: Syddanmark

Meldgaard Holding A/S
Askelund 10
6200 Aabenraa
Telefon: +45 74 33 72 00
Mail: meldgaard@meldgaard.com

CVR.: 10775833